Project Description

Med ud på kanten af verden!

Historiefortælling i billeder og film

– Som Eventyrer, foredragsholder og forfatter udlever jeg drømmen om at være ét med naturen. Og på mine mange ekspeditioner er jeg netop dét: Langt væk fra menneskelig civilisation – på kanten af verden – på naturens og dyrerigets præmisser.

Mine eventyr byder på oplevelser kun de færreste kan forestille sig. Jeg bruger derfor rigtig mange billeder og film som et inkluderende virkemiddel i min historiefortælling for på den måde at invitere mit publikum med på rejserne.

Og for at kunne formidle det, jeg laver, bedst muligt, kræver det, at mine samarbejdspartnere forstår mine værdier, min arbejdsmoral, mit liv som Eventyrer og min baggrund som Siriusmand og Jægersoldat. Og det gør Claus! Han forstår min verden og forstår at bruge visuel formidling til at understøtte og billedliggøre mine oplevelser. Han skaber nærvær, synlighed og synergi hele vejen rundt om mig og mine ekspeditioner.

Og netop derfor har jeg arbejdet sammen med ham siden 2008.

Claus Lillevang - Fotograf i Odense

In action on location …

– Som fotograf kan Claus arbejde alle steder! Uanset location og forhold. Og at han netop forstår min verden og arbejder super godt selvstændigt betyder, at jeg kan fokusere 100 % på mine opgaver velvidende, at Claus leverer præcis de billeder og film, jeg har behov for.

Både på min hjemmeside og mine sociale medier bruger jeg eksempelvis film til at guide og rådgive dig i friluftslivet – ligesom jeg også poster videoer til motivation-træning og hjælp til personlig udvikling. I mit samarbejde med Claus er det blevet til mere end 75 produktioner, der gør, at jeg når mit publikum bedre og langt mere professionelt, end hvis jeg selv skulle håndtere såvel kamera som redigering.

Du finder Claus’ og mine produktioner på min blog.

Erik B Jørgensen - Fotograf i Odense - Claus Lillevang

Programserie: Kom ud i Vildmarken

– Som TV-vært har jeg længe gerne ville lave en programserie om den danske natur og friluftslivet i Danmark – en programserie til streaming. Det er blevet til Kom ud i Vildmarken, hvor Claus igen viser sine kvaliteter. Hans militærbaggrund og mange erfaringer betyder, at han kan løse opgaver i mange forskellige miljøer – og vi drager derfor ud på en 2-dags tur, hvor Claus dokumenterer og indfanger billeder og film fra start til slut.

2. Thule til Thule ekspedition

– Fordi mine ekspeditioner kræver, at jeg håndterer mange forskellige opgaver, får jeg aldrig selv lavet billeder og film, der skildrer samtlige faser af mit arbejde. Og da min 2. Thule til Thule ekspedition – 100 dages hundeslædeekspedition ligger på tegnebrættet ved jeg, at jeg har brug for en mand, der netop kan arbejde selvstændigt og dokumentere alt, uden at jeg skal bekymre mig om udfaldet.

Og da jeg fortæller Claus om de 100 dages hundeslædeekspedition, kræver det INGEN overtalelse at få ham til at rejse med mig og teamet til Grønland. Hér er det hans opgave at producere film og billeder fra ekspeditions første fase, imens han løser den udfordring, det er, at arbejde med følsomt kameraudstyr i ned til minus 30 graders kulde. Og som en ekstra bonus foregår en del af optagelserne fra snescooter og helikopter, da han også skal være med til at lægge depoter ud.

– Skal du bruge professionelle billeder eller film, vil jeg altid anbefale Claus. Han formår om nogen at levere bredt fra portrætfotografier til reportage-billeder og film, der skildrer den historie, du ønsker.

Erik B. Jørgensen

  • Eventyrer, forfatter, foredragsholder og ekspeditionsleder
  • TV-vært og instruktør på Korpset, TV 2
  • Tidligere Siriusmand og Jægersoldat

Eriks visuelle formidling består af:

  • Reportagebilleder og billeder in action fra Eriks foredrag og øvrige arbejde.
  • Portrætter og forsidebilleder til Eriks udgivelser.
  • Pressebilleder, der dokumenterer Eriks start på 2. Thule til Thule ekspedition.
  • Film og droneoptagelser til branding, historiefortælling, guides, rådgivning og motivation-træning.
  • Redigering af en lang række af Eriks egen billeder til PR, foredrag og bøger.

Jeg hjælper virksomheder med at opnå større synlighed med billeder og film.
Kontakt mig, hvis du vil høre mere