Projekbeskrivelse

Billedeproduktion til Region Syddanmark

Autentisk corporate branding

Kunden
Region Syddanmark fik i 2018 udarbejdet et omfattende billedkatalog til anvendelse i deres rekruttering af nye medarbejdere inden for en lang række fagområder. Til sammen er det blevet til 250 billeder af situationer og fagpersoner.

Opgaven
Region Syddanmark kontaktede mig, fordi de havde behov for en række billeder af forskellige faggrupper, som de kunne bruge til blandt andet jobannoncer nu og i fremtiden. Det var vigtigt, at billederne var ensartet i stil og udtryk.

Opgaven krævede lang tid at planlægger og ikke mindst at udføre, fordi jeg skulle tage billederne på forskellige afdelinger i regionen som blandt andet bosteder, sygehuse, institutioner, ambulancestationer og kontoer.

Jeg fik frie hænder fra visuelt udtryk til tilrettelæggelse; herunder at booke modeller. Det var mit eget ønske at bruge fagpersonale, så lægen på billedet er læge, pædagogen er pædagog, bioanalytikeren er bioanalytiker og så videre.

I alt endte jeg med at bruge 15 modeller men ellers kun ansat personale til at skabe de 250 billeder til Region Syddanmark. Corporate branding er mest troværdigt, hvis det er autentisk, så det stræber jeg mod, så længe jeg kan sikre et flot resultat.

Udtalelse

Vi har brugt Claus Lillevang til opgaven med at tage billeder til vores jobannoncer og rekrutteringsmateriale generelt. Claus fangede hurtigt vores ide, og han bidrog selv med konstruktive input undervejs og leverede rigtig gode billeder til den aftalte tid og pris. Claus er professionel, nem og behagelig at omgås, og modellerne virker afslappede. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Claus, og jeg er meget tilfreds med vores samarbejde.

Hanne Graae
Rekrutteringskonsulent
Region Syddanmark

 

Fotograf Claus Lillevang - Odense Sygehus - OUH